Hvorfor tilsætter man fluor til tandpasta, når det er giftigt?
Jeg studerer indholdet i fluor for tiden .....
Florid, Poly- og perfluorerede stoffer læs selv HER, den fluor der kommes i tandpasta er så vidt jeg kan læse mig til ikke lige så giftig som poly- og perfluorerede stoffer, som man ofte benytter i emballage og på teflonpander.
Jeg kommer til at tænke på, da jeg var ung i København Oehlenschlægersgade 24 5. th. Der fik jeg mit første barn, og begyndte, at interessere mig for, hvad der egentlig var i den mad, jeg gav min dreng. Der gik simpelthen sport i, at læse varedeklarationer og undersøge de forskellige tilsætningsstoffers virkning. Det var en bekymrende konstatering, at stoffer som i Sverige var forbudte, fordi de var kræftfremkaldende, var tilladte i Danmark!!
Jeg købte "Mit grønne køkken" og studerede surdej, spirer og hjemmelavet yoghurt. Jeg gik til grønthandlere på Istedgade for at spørge efter økologiske grønsager. De så undrende på mig og rystede på hovedet, det vidste jeg jo ville ske, men jeg ønskede at provokere og ved min efterspørgsel at sætte skub i produktionen af økovarer.
Vi flyttede i 1979 fra bilos og hundelorte til Midtsjælland Regnemark ved Borup.
Jeg kørte igennem mange år hver lørdag på cykel til den nærmeste gård med økologiske malkekvæg og hentede 6 liter økologisk mælk. Og naturligvis dyrkede jeg selv grønsager i haven. Vi mødtes i flere år hver måned i min stue, for at fordele varer indkøbt gennem det, der dengang hed Kamba.
Kamba var en en græsrodforening, der tog kontakt til øko-gårde både i og udenfor Danmark og opkøbte deres varer, som kollektivister landet over bestilte.
Da jeg flyttede til Odsherred i 1988 med mand og børn, startede jeg igen en indkøbsforening og samlede lokale håbefulde, der ligesom min mand og jeg ønskede økovarer, fællesskab og lighed.
Vi gjorde det ikke udfra en forestilling om, at vi kender sandhenden, men fordi det for os gav mening og var svaret på vores opfattelse af god livskvalitet.
Vi, og folk fra lokal samfundet bestilte fx 10 kg rosiner, en spand 5 kg jordnødesmør, 15 kg hvedemel, 5 kg solsikkekerner, 5 kg røde kidneybønner, kaffe, 64 ruller ubleget toiletpapir, krydderier fra Sydamerika, tofu, grønne linser, røde linser, sesamfrø, hirsefrø, hørfrø, øko rengøringsprodukter og var der folk i nærmiljøet, der lavede pølser, smør eller grønsager, så kom de også på listen, over det man kunne bestille.
Lisbeth holdt regnskab med hvem, der havde bestilt hvad og på skift, stod vi for at veje af til hver familie.
Sidegevinsten udover muligheden for at få økologiske varer var, at vi drak kaffe sammen, holdt fester sammen, lærte hinanden at kende, hjalp hinanden med pasning af børn, arrangerede markeder for lokalsamfundet - markeder med gøglere og boder med alskens lækkert. Vi skabte et landsbysamfund, hvor vi var forbundne.
Hvorfor gjorde vi det? Det var tiden! De store herregårde og godser var bosat af kollektivister, som ville økologi, nærhed, fællesskab og lighed.
Læs her om KAMBA
Kamba eksisterer ikke længere, fordi den blev overflødiggjort. Flere og flere fik øjnene op for, at økologi er svaret på ren natur og sund mad, og flere og flere landbrug lagde om til økologisk landbrug. Dagligvarebutikkerne fik økologi på hylderne, i befolkningen er der en større forståelse for at økologiske varer nødvendigvis er dyrere end konventionel dyrkede varer, da der er flere omkostninger ved at dyrke økologisk.
Jeg oplevede Kamba større end det, at skaffe økologiske varer. Kamba var også svaret på landsbyfællesskabets afhængighed af hinanden, det at mødes i nærmiljøet omkring et dagligdags behov, at have brug for hinanden, at komme hinanden ved, selvom man måske ikke lige matcher intellektuelt, eller i status.
Men landsbyer dør i dag en efter en ....
Nu er mine børn voksne, den yngste er 25. Jeg nyder at have børnebørnene på besøg og har ikke ansvar for, hverken deres opdragelse eller sunde kost, så jeg har ikke interesseret mig for, hvad der er i maden i mange år. Egentlig er jeg nærmest blevet lidt doven i den retning og forlader mig på, at jeg da børnene var små og gennem deres opvækst, satte mig ind i, hvad der er sundt og opbyggede sunde vaner.
Nå, men det var det fluor :-)
Så får min mellemste knægt lille Bjarke og faderen studerer på livet løs, hvad der findes i vores madvarer og i produkter, vi iøvrigt bruger i og på kroppen.
Mor bruger du tandpasta med fluor?
Han gør opmærksom på fluor, det er giftigt og det tilsættes tandpasta, og Egekilde danskvand, og Gud ved hvor ellers! Det findes også i meget emballage, bagepapir og slip-let pander, jeg bliver helt glad ved, at jeg aldrig har brugt bagepapir og også altid har haft mistanke til slip-let pandernes tefal eller teflonbelægning.
Prøv at se HER hvor mange bivirkninger, der er ved indtagelse af for meget fluor - meget skræmmende! og HER en uddybende artikel om fluor og HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar