Søg i denne blog

tirsdag den 9. februar 2016

Frie høns og grydelapper


Frie høns - nyklækkede kyllinger. Hønemor her snød mig og lå frit ude og rugede sine kyllinger ud, uden at ræven fandt hende. Hun under et skræppeblad og rugede i 21 dage. Heldigvis opdagede jeg hende, så jeg kunne  tage denne video. 





Et par grydelapper strikket i uld og derefter valket.

                                      
Hønen lægger først et æg hver dag i ca. 12 dage, så plukker hun sig for fjer på maven, så hendes nøgne hud kommer i direkte kontakt med æggene. Æggene skal under udrugningen skal have en rimelig konstant temperatur på 37,6 grader. 
Hønemor vender æggene mindst to gange hver dag og hun foretrækker at lægge æggene direkte på jorden, for at kunne holde den rigtige fugtighed i æggene, ellers kan kyllingerne ikke bryde ud af skallen. 
Hønen forlader i rugetiden reden ca. en gang i døgnet for at æde og drikke. Når kyllingerne skal til at klække, har hønemor kontakt med dem inde i ægget, kyllingerne pipper og hønemor svarer, på den måde er de allerede præget på mor, inden de kommer ud, - parate til at følge mors mindste lyd.
Hønemor bliver liggende ca. 2 dage indtil alle kyllinger er klækket, så drager hun afsted med sine kære små. 
Se også videoen her, jeg glædes ved at se, hvordan dyr nyder livet, når de får mulighed for, at udfolde deres naturlige adfærd.


                                       

                                 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar