Frie høns og grydelapper

Frie høns - nyklækkede kyllinger. Hønemor her snød mig og lå frit ude og rugede sine kyllinger ud, uden at ræven fandt hende. Hun under et skræppeblad og rugede i 21 dage. Heldigvis opdagede jeg hende, så jeg kunne  tage denne video. 

Et par grydelapper strikket i uld og derefter valket.

                                      

Hønen lægger først et æg hver dag i ca. 12 dage, så plukker hun sig for fjer på maven, så hendes nøgne hud kommer i direkte kontakt med æggene. Æggene skal under udrugningen skal have en rimelig konstant temperatur på 37,6 grader. 

Hønemor vender æggene mindst to gange hver dag og hun foretrækker at lægge æggene direkte på jorden, for at kunne holde den rigtige fugtighed i æggene, ellers kan kyllingerne ikke bryde ud af skallen. 

Hønen forlader i rugetiden reden ca. en gang i døgnet for at æde og drikke. Når kyllingerne skal til at klække, har hønemor kontakt med dem inde i ægget, kyllingerne pipper og hønemor svarer, på den måde er de allerede præget på mor, inden de kommer ud, - parate til at følge mors mindste lyd.

Hønemor bliver liggende ca. 2 dage indtil alle kyllinger er klækket, så drager hun afsted med sine kære små. 

Se også videoen her, jeg glædes ved at se, hvordan dyr nyder livet, når de får mulighed for, at udfolde deres naturlige adfærd.

                                       

                                 

Madspil

Jeg bliver så vred over al den mad, der smides ud!
Jeg vil tro, at hen ved 1/4 af alle de grønsager og frugter, der dyrkes i dette land ender i skraldebøtter allerede ved dagligvarebutikken. Det meste fejler intet, men er bare nær ved sidste salgsdato, eller en enkelt grønsag/frugt er rådnet i nettet, og så det ud med dem alle.
Det er simpelthen for galt!
Det kan åbenbart betale sig at have for mange varer på hylderne, i stedet for at have udsolgt! Det er tankevækkende, for tabet skal de nok få dækket ind, og hvem betaler for al den kasserede mad?

Det gør vi!
Jeg har i en måned modtaget en sæk hver uge. Meningen var at mine dyr, (får, høns og gæs) skulle have glæde af det, men de gider ikke spise peberfrugter, bønner, appelsiner, tomater og bananer. De æder kun gulerødderne, toppen af broccoli og æblerne. Så jeg har aldrig spist på mange peberfrugter, fyldte, stege, rå i salater, for man kan da ikke bare smide mad ud. Men jeg måtte kapitulere, det tager al for lang tid, at sortere de store sække i mad til fårene, til hønsene, til gæssene og til os selv. 
Tænk på:
Al den emballage de er pakket ind i!
Tænk på lønudgifterne, der ligger bag de kasserede grønsager!
Alle de sprøjtemidler, der anvendt for at dyrke!
Hvad betyder det for miljøet, at så meget mad bliver smidt ud!
Hvor meget mad bliver der kasseret fra husstandene!


Og igen er Frankrig på banen med forbud, sådan!
Se Frankrig forbyder madspil et sådant forbud kan jeg kun være enig i. 
Artiklen funderer over, hvordan den kasserede mad kan formidles videre til velgørende organisationer. Jeg ser det som en forudsætning, at madvarer sælges stykvis. Dels så kan man købe præcis det antal, man har brug for, derved bliver madspillet i husstanden mindre og dels er det kun den mugne appelsin, der fjernes og ikke alle appelsiner i nettet. Når en´ appelsin er rådden kasseres alle 8 i nettet, for naturligvis køber forbrugeren ikke et net med en rådden appelsin. Så mængderabatter og store pakninger er med til at øge madspillet.
Kunne det være en ide at ansætte kontanthjælpsmodtagere eller mennesker, der skal i nyttejob, som madspilsfordelere? De kunne lønnes med gratis fødevarer, som naturligvis ikke skal trækkes fra deres kontanthjælp. Aftagere af den kasserede mad kunne være herberger, vuggestuer, børnehaver, plejehjem, skoler, der udstyres med et bevis på deres aftale.

Vi sviner ganske simpelthen uden sidestykke vi mennesker. CO2 forureningen er et af resultaterne, men vi fortsætter stort set vores miljøskadelige adfærd. Det er som om, det ikke går op for os, hvor slemt det står til, før vi suser i afgrunden og så er det jo for sent. 
Tag nu fx luftforureningen i Beijing, som skyldes bilos! Når det er slemt, så det på med maskerne, og når lavtrykket letter og dermed smoggen, så det af med maskerne og livet går videre, som om intet er hændt indtil næste gang.

Jeg har før nævnt i et indlæg om plastikforurening her under Gammelkonesnak at Frankrig forbyder plastposer, her linket også her er jeg helt enig.

Befri åen

Lykkedalåen
Her på Lykkedal er en å for omkring 20 siden blevet befriet. 
Åen er åbnet fra sit drænrør i den øverste ende af marken og har selv fundet vej ned over marken og er ført tilbage til sit drænrør i det nederste hjørne af marken.
Gad vist hvor mange åer, der rundt om i Danmark sådan er lagt i drænrør???
Det synd og skam al den stund at en å er leveplads for rigtig mange af Danmarks vilde dyr, plus at åen giver vidunderlige oplevelser for mennesker.
Lyt med her til den dejlige lyd af rislende vand.

Igennem årene er Lykkedalåen blevet passet og plejet så den ikke stopper til og finder andre veje. Men i en lang periode er den ikke blevet passet, vandet begyndte at flyde over steder, hvor det var til gene, så jeg åbnede for drænrøret i øverste hjørne, så vandet kunne løbe væk gemmen drænet.

Men så gik mine drenge her ved kyndelmisse i gang med spade, skovl og motorsav og fik styr på åen igen, så nu risler den smukt i sit fald ned over marken, det er en lyd der har en positiv indvirken på mennesker, sjælen falder til hvile ved lyden.
Åen kommer fra Gammelsø, der ligger en lille kilometer væk, Klaus min salig mand byggede for omkring 20 år siden en portal til åen, der hvor den blev budt velkommen igen på jordens overflade, se med på videoen herunder, jeg viser først et godt stykke af åen, og ender oppe, hvor åen bydes velkommen til Lykkedal. Der ligger meget træ efter drengenes anstrengelser, meget af det skal skæres til brænde, men det er også vigtigt at lade træ ligge til svampe og bakterier jo mere råddent træ jo flere fødekilder til fugle.

Jeg googlede  for at finde lidt om nedgravede vandløb og stødte såmænd ind i Foreningen "Befri Københavns åer" som er på facebook se HER.

Så det er ikke kun på landet at åer af hensyn til landbrugsland er gemt under jorden. I byer er åerne gemt i rør af hensyn til veje, parkeringspladser osv. 

På på DKNYT fandt jeg en artikel fra april 2011 der fortæller om deres planer med at genskabe 9000 km vandløb.Læs HER 

Hvad tænker vi mennesker på ? Hvor skal dyrene være? Og hvor skal menneske nyde naturen? Når vi brokker os over at elefanten, næsehornet og tigeren er tæt på udryddelse, så skal vi da lige huske på, at vi selv har trængt den danske natur så meget op i en krog, at haren i dag er på listen over truede dyrearter.

Lykkedalåen ender sit overjordiske liv her se med.

Fluor i tandpasta og rottegift!

Hvorfor tilsætter man fluor til tandpasta, når det er giftigt?

Jeg studerer indholdet i fluor for tiden .....

Florid, Poly- og perfluorerede stoffer læs selv HER, den fluor der kommes i tandpasta er så vidt jeg kan læse mig til ikke lige så giftig som poly- og perfluorerede stoffer, som man ofte benytter i emballage og på teflonpander.





Jeg kommer til at tænke på, da jeg var ung i København Oehlenschlægersgade 24 5. th. Der fik jeg mit første barn, og begyndte, at interessere mig for, hvad der egentlig var i den mad, jeg gav min dreng. Der gik simpelthen sport i, at læse varedeklarationer og undersøge de forskellige tilsætningsstoffers virkning. Det var en bekymrende konstatering, at stoffer som i Sverige var forbudte, fordi de var kræftfremkaldende, var tilladte i Danmark!!

Jeg købte "Mit grønne køkken" og studerede surdej, spirer og hjemmelavet yoghurt. Jeg gik til grønthandlere på Istedgade for at spørge efter økologiske grønsager. De så undrende på mig og rystede på hovedet, det vidste jeg jo ville ske, men jeg ønskede at provokere og ved min efterspørgsel at sætte skub i produktionen af økovarer. 
Vi flyttede i 1979 fra bilos og hundelorte til Midtsjælland Regnemark ved Borup.
Jeg kørte igennem mange år hver lørdag på cykel til den nærmeste gård med økologiske malkekvæg og hentede 6 liter økologisk mælk. Og naturligvis dyrkede jeg selv grønsager i haven.  Vi mødtes i flere år hver måned i min stue, for at fordele varer indkøbt gennem det, der dengang hed Kamba. 
Kamba var en en græsrodforening, der tog kontakt til øko-gårde både i og udenfor Danmark og opkøbte deres varer, som kollektivister landet over bestilte.
Da jeg flyttede til Odsherred i 1988 med mand og børn, startede jeg igen en indkøbsforening og samlede lokale håbefulde, der ligesom min mand og jeg ønskede økovarer, fællesskab og lighed.
Vi gjorde det ikke udfra en forestilling om, at vi kender sandhenden, men fordi det for os gav mening og var svaret på vores opfattelse af god livskvalitet.

Vi, og folk fra lokal samfundet bestilte fx 10 kg rosiner, en spand 5 kg jordnødesmør, 15 kg hvedemel, 5 kg solsikkekerner, 5 kg røde kidneybønner, kaffe, 64 ruller ubleget toiletpapir, krydderier fra Sydamerika, tofu, grønne linser, røde linser, sesamfrø, hirsefrø, hørfrø, øko rengøringsprodukter og var der folk i nærmiljøet, der lavede pølser, smør eller grønsager, så kom de også på listen, over det man kunne bestille.

Lisbeth holdt regnskab med hvem, der havde bestilt hvad og på skift, stod vi for at veje af til hver familie. 
Sidegevinsten udover muligheden for at få økologiske varer var, at vi drak kaffe sammen, holdt fester sammen, lærte hinanden at kende, hjalp hinanden med pasning af børn, arrangerede markeder for lokalsamfundet - markeder med gøglere og boder med alskens lækkert. Vi skabte et landsbysamfund, hvor vi var forbundne.

Hvorfor gjorde vi det? Det var tiden! De store herregårde og godser var bosat af kollektivister, som ville økologi, nærhed, fællesskab og lighed. 
Læs her om KAMBA
Kamba eksisterer ikke længere, fordi den blev overflødiggjort. Flere og flere fik øjnene op for, at økologi er svaret på ren natur og sund mad, og flere og flere landbrug lagde om til økologisk landbrug. Dagligvarebutikkerne fik økologi på hylderne, i befolkningen er der en større forståelse for at økologiske varer nødvendigvis er dyrere end konventionel dyrkede varer, da der er flere omkostninger ved at dyrke økologisk.

Jeg oplevede Kamba større end det, at skaffe økologiske varer. Kamba var også svaret på landsbyfællesskabets afhængighed af hinanden, det at mødes i nærmiljøet omkring et dagligdags behov, at have brug for hinanden, at komme hinanden ved, selvom man måske ikke lige matcher intellektuelt, eller i status. 
Men landsbyer dør i dag en efter en ....

Nu er mine børn voksne, den yngste er 25. Jeg nyder at have børnebørnene på besøg og har ikke ansvar for, hverken deres opdragelse eller sunde kost, så jeg har ikke interesseret mig for, hvad der er i maden i mange år. Egentlig er jeg nærmest blevet lidt doven i den retning og forlader mig på, at jeg da børnene var små og gennem deres opvækst, satte mig ind i, hvad der er sundt og opbyggede sunde vaner.

Nå, men det var det fluor :-)
Så får min mellemste knægt lille Bjarke og faderen studerer på livet løs, hvad der findes i vores madvarer og i produkter, vi iøvrigt bruger i og på kroppen.
Mor bruger du tandpasta med fluor?
Han gør opmærksom på fluor, det er giftigt og det tilsættes tandpasta, og Egekilde danskvand, og Gud ved hvor ellers! Det findes også i meget emballage, bagepapir og slip-let pander, jeg bliver helt glad ved, at jeg aldrig har brugt bagepapir og også altid har haft mistanke til slip-let pandernes tefal eller teflonbelægning.


Prøv at se HER  hvor mange bivirkninger, der er ved indtagelse af for meget fluor - meget skræmmende! og HER en uddybende artikel om fluor og HER

Forbud mod plastikposer i Frankrig.

Mulepose, madpose, legetøjspose, nattøjspose, skopose, gymnastikpose ......

Bruger du en plastpose hver dag til din madpakke? Eller vil du skåne miljøet og benytter derfor papir istedet?

Det giver mening, at plastindustrien fortæller om undersøgelser, der viser at papir er lige så belastende for miljøet som papirsposer, og det er såmænd også ganske rigtigt , - men de vil jo gerne sælge plastposer, sååå!!!

Emballage er nu engang et kæmpe ressourcespild og belaster vores natur ud over alle grænser, så det gælder om, at nedsætte forbruget af emballage i det hele taget.

Men hvad pokker gjorde de dengang, der ikke fandtes plastikposer? I dag bruger vi dem jo hele tiden. De brugte stofposer og madpakken kan sagtens komme i en stofpose. Fordelen ved posen er at avocadoen, pæren eller mandarinen også kan være der sammen med madkassen.

         
  

Det vi kan se er slemt, men hvad værre er, så gemmer der sig små mikroskopiske plastikstykker i fx. body scrub, børnetandpasta og cremer, - altså!!!! læs HER

Se så her et vidunderligt tiltag i Frankrig, det kunne jeg tænke mig indført også i Danmark.        

Ingen plastikposer i Frankrig fra 2016

20.10.2014  16:35

Det franske parlament (l’Assemblée Nationale) har vedtaget et fuldstændigt forbud af plastikposer, som træder i kraft per 1. januar 2016, mens engangsservice afskaffes fra 2020. Afskaffelsen følger en allerede stor nedgang i forbruget af plastposer i detailhandelen, der i 2002 uddelte 10,5 milliarder plastikposer mod 700 millioner i 2011. Undtaget fra det generelle forbud er såkaldte "biobaserede" eller komposterbare poser.

 HER                         

Johannes Larsen museum

Kunstmuseum I kerteminde. 

Jan og jeg var på kroferie med mine gamle forældre. Og min søde mor lokkede os på Johannes Larsen museeum. Især Jan og min far var svære at lokke, men de kom da med ind og Jan så såmænd hele udstillingen, dog i et noget andet tempo end mor og jeg. Efter kaffen i lysthuset tog Jan  min lidt knotne far under vingerne og kørte til Kerteminde havn, mens mor og jeg så udstillingen færdig.´

 Hold da op at kunne male sådan, herunder havet der bare ligner helt utroligt. Så flot.

Her grønlændere der har være på fuglejagt, lyset fra Grønland er fanget her, bilder jeg mig ind - jeg har aldrig været på Grønland, men jeg er sikker på, at der er sådan et lys. Så betagende billede.

Og dette, - en flok svaner, der letter over fjorden. Det hænger højt oppe på væggen i fuld lys, ualmindelig flot, man kan næsten ikke få øjnene væk fra billedet. En super produktiv mand denne Johannes Larsen.

Det er så IKKE Johannes Larsen, jeg husker ikke kunsteren , men en pile-elsker som jeg, blev vildt inspireret.

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Jeg har hørt og håber bare, at jeg drømmer. Plastikaffald ender i havet, meget af det ædes af fiskene og kommer rundt i fødekæden, suk!! MEN desuden flyder rigtig meget plastik bare rundt i havet, hvor hvirvelstrømme et sted i Stillehavet har dannet en kæmpe ø på størrelse med EUROPA, det er skræmmende, så hvorfor forbyder vi ikke snart plastikbæreposer?
Havet fyldes af plastik, vi benytter dagligt plastikposer til indkøbsvarer, meget mad er emballeret i plastik.

http://www.electrolux.com/vacfromthesea Electrolux laver støvsugere af plastikken fra plastikøen, et lille bitte plaster på året. Læs HER

Ok, -så lige et klip fra Ekstrabladet.

I næste måned sejler en båd ud fra San Francisco på en helt særegen opgave: Forskerne om bord skal undersøge og opmåle Stillehavs Affalds-Pletten - en gigantisk ø af plastik, der flyder rundt i havet og dag for dag samler mere menneskeligt affald.
- På nuværende tidspunkt er oprydning ikke en mulighed. Øen vil blive ved med at vokse i takt med, at vores afhængighed af plastik fortsætter, har Chris Parry fra California Coastal Commission sagt til avisen San Francisco Chronicle.
Og i takt med, at havstrømmen sørger for, at affaldsmassen suger stadig mere affald til sig.
- Det er en gyre, en cirkulerende havstrøm, der suger affaldet ind mod midten, så det ikke kan komme væk igen, siger seniorforsker ved DMI Torben Schmith til ekstrabladet.dk.
Han sammenligner den med gyren i Sargassohavet vest for Floridas kyst, hvor vragdele i årevis har samlet sig og været genstand for adskillige myter.

50 års affald i havet
Den flydende affaldsø i Stillehavet vurderes at bestå af 80 procent plastik med en totalvægt på mellem et og 15 mio. ton og en dybde på 30 til 60 meter.
Tallene varierer fra kilde til kilde, så nu skal et hold forskere én gang for alle forsøge at kortlægge affaldsøen, der svømmer rundt i Stillehavet uden umiddelbar udsigt til at mindskes eller forsvinde.
De amerikanske myndigheder har forsøgt at sætte en oprydningsaktion i gang, men droppede siden projektet.
Nu har en privat institution kastet sig ud i Sisyfos-opgaven med at rydde de halvtreds års plastikaffald op af havet, der menes at have akkumuleret siden 1950'erne.
'Pletten' blev opdaget i 1997 af oceanografen Charles Moore. Plastikposer, madindpakning og -beholdere er blandt det oftest fundne affald i havet.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤