Bornholmske grydelapper

Bornholmske grydelapper! 
Det første problem med at hækle flaget var, hvordan hækler man korset? Hvordan hækler man et lodret mønster?

Det har jeg nu fundet ud af, men hvor har jeg søgt og søgt på nettet!
Kig på linket her Tapestry Crochet rul helt ned på siden. Der er tre diagrammer, hvor diagrammet helt til højre viser, hvordan man hækler et lodret mønster fx. hvis man vil hækle flag med kors.
Diagrammet er HER

Jeg hækler rundt da flaget skal blive til en grydelap.
Som diagrammet viser, så skal man skifte mellem at hækle til højre på den ene runde og til venstre på den næste runde.
Runden til højre: 1.billede hækl røde fm hen til første grønne fm, stop med to løkker på nålen.Træk grøn igennem de to røde løkker og hækl 8 fm med grøn.Gør ligedan på næste side af grydelappen.

Runden til venstre: 1. billede: Hækl rød fm hen til den første grønne fm slut med en rød løkke på nålen. 2. billede: Stik ned i den grønne med rød til to løkker på nålen, træk grøn igennem og hækl 8 grønne fm. 3. billede: Den sidste grønne fm hækles ned i en rød og slutter med to grønne løkker på nålen, træk rød igennem og hækl rundt.

Slå  50 m op med rødt i en fastmaske-opslagning 
1. omg. ¤29 fm med rødt.8 fm med grønt  13 fm med rødt, og ligedan på den anden side. Der hækles rundt så grydelappen bliver i to lag.
Fm hele vejen rundt.
1. række 14 fm med rødt, Husk at hækle den hvide tråd med fra 8. fm. 8 fm med hvid.
Der hækles 14 rækker med rødt. 6 rækker med grønt og 14 rækker med rødt. Dog bliver det kun til 13 rækker rødt på den siden vor du skal hækle de to sider sammen, for du skal hækle stroppen i hjørnet på det mindste felt og helst med dobbelt garn for at få en god solid strop.
Stroppen: 20 fm med dobbeltgarn hækl den fast m fm i hjørnet og sy enegarnet godt fast.

Ingefærte

Mod ondt i halsen og krilderhoste
1/6 2017

Revet ingefær 1-3 spks. efter behag
Økologisk citronsaft efter behag jeg bruger 1 spks.
Honning 2 tsk. 
Hæld kogende vand over i det revne ingefær i sien og lad det række et minut.

Det er en stærk te, som giver lindring med det samme.

Man kan dyrke sin egen ingefær, det skal jeg prøve. Læs HER

1/1 2018
Jeg fik tre ingefærrødder til at spire og de satte en halv meter lang græslignende stængel. Jeg satte dem ind inden kulde ville ødelægge dem, men i vindueskarm visnede de grønne stængler. Gad vist om de sætter nye friske stængler, når lyset vender tilbage?
Jo, de kom sig!

Frie høns og grydelapper

Frie høns - nyklækkede kyllinger. Hønemor her snød mig og lå frit ude og rugede sine kyllinger ud, uden at ræven fandt hende. Hun under et skræppeblad og rugede i 21 dage. Heldigvis opdagede jeg hende, så jeg kunne  tage denne video. 

Et par grydelapper strikket i uld og derefter valket.

                                      

Hønen lægger først et æg hver dag i ca. 12 dage, så plukker hun sig for fjer på maven, så hendes nøgne hud kommer i direkte kontakt med æggene. Æggene skal under udrugningen skal have en rimelig konstant temperatur på 37,6 grader. 

Hønemor vender æggene mindst to gange hver dag og hun foretrækker at lægge æggene direkte på jorden, for at kunne holde den rigtige fugtighed i æggene, ellers kan kyllingerne ikke bryde ud af skallen. 

Hønen forlader i rugetiden reden ca. en gang i døgnet for at æde og drikke. Når kyllingerne skal til at klække, har hønemor kontakt med dem inde i ægget, kyllingerne pipper og hønemor svarer, på den måde er de allerede præget på mor, inden de kommer ud, - parate til at følge mors mindste lyd.

Hønemor bliver liggende ca. 2 dage indtil alle kyllinger er klækket, så drager hun afsted med sine kære små. 

Se også videoen her, jeg glædes ved at se, hvordan dyr nyder livet, når de får mulighed for, at udfolde deres naturlige adfærd.

                                       

                                 

Madspil

Jeg bliver så vred over al den mad, der smides ud!
Jeg vil tro, at hen ved 1/4 af alle de grønsager og frugter, der dyrkes i dette land ender i skraldebøtter allerede ved dagligvarebutikken. Det meste fejler intet, men er bare nær ved sidste salgsdato, eller en enkelt grønsag/frugt er rådnet i nettet, og så det ud med dem alle.
Det er simpelthen for galt!
Det kan åbenbart betale sig at have for mange varer på hylderne, i stedet for at have udsolgt! Det er tankevækkende, for tabet skal de nok få dækket ind, og hvem betaler for al den kasserede mad?

Det gør vi!
Jeg har i en måned modtaget en sæk hver uge. Meningen var at mine dyr, (får, høns og gæs) skulle have glæde af det, men de gider ikke spise peberfrugter, bønner, appelsiner, tomater og bananer. De æder kun gulerødderne, toppen af broccoli og æblerne. Så jeg har aldrig spist på mange peberfrugter, fyldte, stege, rå i salater, for man kan da ikke bare smide mad ud. Men jeg måtte kapitulere, det tager al for lang tid, at sortere de store sække i mad til fårene, til hønsene, til gæssene og til os selv. 
Tænk på:
Al den emballage de er pakket ind i!
Tænk på lønudgifterne, der ligger bag de kasserede grønsager!
Alle de sprøjtemidler, der anvendt for at dyrke!
Hvad betyder det for miljøet, at så meget mad bliver smidt ud!
Hvor meget mad bliver der kasseret fra husstandene!


Og igen er Frankrig på banen med forbud, sådan!
Se Frankrig forbyder madspil et sådant forbud kan jeg kun være enig i. 
Artiklen funderer over, hvordan den kasserede mad kan formidles videre til velgørende organisationer. Jeg ser det som en forudsætning, at madvarer sælges stykvis. Dels så kan man købe præcis det antal, man har brug for, derved bliver madspillet i husstanden mindre og dels er det kun den mugne appelsin, der fjernes og ikke alle appelsiner i nettet. Når en´ appelsin er rådden kasseres alle 8 i nettet, for naturligvis køber forbrugeren ikke et net med en rådden appelsin. Så mængderabatter og store pakninger er med til at øge madspillet.
Kunne det være en ide at ansætte kontanthjælpsmodtagere eller mennesker, der skal i nyttejob, som madspilsfordelere? De kunne lønnes med gratis fødevarer, som naturligvis ikke skal trækkes fra deres kontanthjælp. Aftagere af den kasserede mad kunne være herberger, vuggestuer, børnehaver, plejehjem, skoler, der udstyres med et bevis på deres aftale.

Vi sviner ganske simpelthen uden sidestykke vi mennesker. CO2 forureningen er et af resultaterne, men vi fortsætter stort set vores miljøskadelige adfærd. Det er som om, det ikke går op for os, hvor slemt det står til, før vi suser i afgrunden og så er det jo for sent. 
Tag nu fx luftforureningen i Beijing, som skyldes bilos! Når det er slemt, så det på med maskerne, og når lavtrykket letter og dermed smoggen, så det af med maskerne og livet går videre, som om intet er hændt indtil næste gang.

Jeg har før nævnt i et indlæg om plastikforurening her under Gammelkonesnak at Frankrig forbyder plastposer, her linket også her er jeg helt enig.

Hæklet tæppe

Jeg er med på strikke og hæklebølgen, og benytter mest mit eget garn fra egne får.
Her et luksustæppe af det lækre Gotlandske uld. jeg har benyttet teknikken filethækling, det er jo super nemt, så man kan se krimi imens. 
Det første tæppe jeg hæklede blev solgt i gårdbutikken og ligger nu i en sofa på Vesterbro hos en ung familie.
Tæppet er valket ved 40 grader, som gør det fastere og tykkere.
Målene er 200 x 136

Kan købes for 1200 kr. holder hele livet.

Befri åen

Lykkedalåen
Her på Lykkedal er en å for omkring 20 siden blevet befriet. 
Åen er åbnet fra sit drænrør i den øverste ende af marken og har selv fundet vej ned over marken og er ført tilbage til sit drænrør i det nederste hjørne af marken.
Gad vist hvor mange åer, der rundt om i Danmark sådan er lagt i drænrør???
Det synd og skam al den stund at en å er leveplads for rigtig mange af Danmarks vilde dyr, plus at åen giver vidunderlige oplevelser for mennesker.
Lyt med her til den dejlige lyd af rislende vand.

Igennem årene er Lykkedalåen blevet passet og plejet så den ikke stopper til og finder andre veje. Men i en lang periode er den ikke blevet passet, vandet begyndte at flyde over steder, hvor det var til gene, så jeg åbnede for drænrøret i øverste hjørne, så vandet kunne løbe væk gemmen drænet.

Men så gik mine drenge her ved kyndelmisse i gang med spade, skovl og motorsav og fik styr på åen igen, så nu risler den smukt i sit fald ned over marken, det er en lyd der har en positiv indvirken på mennesker, sjælen falder til hvile ved lyden.
Åen kommer fra Gammelsø, der ligger en lille kilometer væk, Klaus min salig mand byggede for omkring 20 år siden en portal til åen, der hvor den blev budt velkommen igen på jordens overflade, se med på videoen herunder, jeg viser først et godt stykke af åen, og ender oppe, hvor åen bydes velkommen til Lykkedal. Der ligger meget træ efter drengenes anstrengelser, meget af det skal skæres til brænde, men det er også vigtigt at lade træ ligge til svampe og bakterier jo mere råddent træ jo flere fødekilder til fugle.

Jeg googlede  for at finde lidt om nedgravede vandløb og stødte såmænd ind i Foreningen "Befri Københavns åer" som er på facebook se HER.

Så det er ikke kun på landet at åer af hensyn til landbrugsland er gemt under jorden. I byer er åerne gemt i rør af hensyn til veje, parkeringspladser osv. 

På på DKNYT fandt jeg en artikel fra april 2011 der fortæller om deres planer med at genskabe 9000 km vandløb.Læs HER 

Hvad tænker vi mennesker på ? Hvor skal dyrene være? Og hvor skal menneske nyde naturen? Når vi brokker os over at elefanten, næsehornet og tigeren er tæt på udryddelse, så skal vi da lige huske på, at vi selv har trængt den danske natur så meget op i en krog, at haren i dag er på listen over truede dyrearter.

Lykkedalåen ender sit overjordiske liv her se med.

Kyndelmisse

Kyndelmisse er en dejlig tradition, som jeg har genoptaget i min familie. Vi mødes og er aktive med vinterarbejde i haven, fælder træer, laver brænde, tænder bål. Inde ved brændeovnen spiser vi pandekager med æblesirup, ruller vokslys og synger kyndelmissesange. 

Men hvad er kyndelmisse? 
Det er d. 2. februar, der indtil 1770 var en helligdag i Danmark. Den har i gammel tid været en mærkedag for bønderne, der denne dag blev kaldt sammen af oldermanden, der tudede i hornet som signal til at mødes. Bønderne mødtes for at hjælpe hinanden med at få foderet til at strække indtil græsset igen begyndte at gro så dyrene kunne komme ud og æde græs. En´ bonde havde måske haft god roehøst og kunne derfor bytte med en bonde, der havde meget hø tilovers, men ingen roer. 
Denne afhængighed bandt landsbysamfundet sammen i gamle dage, man havde brug for hinanden.

Kirken tog dagen til sig som en lysfest. Alle lys der skulle bruges i løbet af året blev indviet og kyndelmisselys var gode, at tænde í tordenvejr og kunne holde onde ånder væk. Interessant som tidligere tiders trolddom eller heksekunst skinder igennem under katolicismen netop det, der gjorde de stakkels præster så bange for hekse, hvorfor mange kloge koner blev brændt på bålet. Min yndlingsbog der beskriver konflikten mellem katolicismen på den ene side og trolddom eller kloge koner/mænd på den anden siden er børnebogen "Heksefeber" skrevet af Leif Esben Andersen, en helt igennem gribende bog, så følsomt og vidende skrevet.

Kyndelmisse der betyder fakkel kandelaberlys fra latin missa candelarum dvs. lysenes messe, blev på gammel jysk blev til Kjørmes eller Kjærmessedag. I sangen "Det er hvidt herude" slutter sidste vers med " -- og så kom Kjørmes Knud". Knud er ikke navnet Knud, men vinteren der holder os fast i sin hårde knude altså frosten.
Vi er så vant til i dag at få sikre vejrprognoser. Fra de satellitter, der kredser rundt om jorden sendes informationer om tryk og temperatur de data behandles af super computere til at kunne forudsige vejret.  I gamle dage tog man kyndelmissedag varsler for at kunne forudsige, hvornår man slap ud af vinterens hårde knude. 
Flere af varslerne var fuld af dejlig humor.

Fx. Hvis det blæser så stærkt på kyndelmisse, at 18 kællinger ikke kan holde på en til, så bliver det tidlig forår.

En lille snemand i mangel af bedre lavet af bivoks.

Men hvor bliver vinteren af i år? 1. juledag vågnede vi op til nyfalden sne, og en efter en vågnede, så ud af vinduet og udbrød et " neeej se, hvor er det smukt". Sne og is er vidunderligt, selvom det er besværligt for trafikken.

Billederne her er taget i 2011, havet er frosset til og solen står lavt. Smuk og dejlig tur med børnebørn.

Kyndelmissesange
Det er hvidt herude  


Sneflokke kommer vrimlende   


 I sne står urt og busk i skjul 


 Vor sol er blevet kold 


 Spurven sidder stum bag kvist

Fluor i tandpasta og rottegift!

Hvorfor tilsætter man fluor til tandpasta, når det er giftigt?

Jeg studerer indholdet i fluor for tiden .....

Florid, Poly- og perfluorerede stoffer læs selv HER, den fluor der kommes i tandpasta er så vidt jeg kan læse mig til ikke lige så giftig som poly- og perfluorerede stoffer, som man ofte benytter i emballage og på teflonpander.





Jeg kommer til at tænke på, da jeg var ung i København Oehlenschlægersgade 24 5. th. Der fik jeg mit første barn, og begyndte, at interessere mig for, hvad der egentlig var i den mad, jeg gav min dreng. Der gik simpelthen sport i, at læse varedeklarationer og undersøge de forskellige tilsætningsstoffers virkning. Det var en bekymrende konstatering, at stoffer som i Sverige var forbudte, fordi de var kræftfremkaldende, var tilladte i Danmark!!

Jeg købte "Mit grønne køkken" og studerede surdej, spirer og hjemmelavet yoghurt. Jeg gik til grønthandlere på Istedgade for at spørge efter økologiske grønsager. De så undrende på mig og rystede på hovedet, det vidste jeg jo ville ske, men jeg ønskede at provokere og ved min efterspørgsel at sætte skub i produktionen af økovarer. 
Vi flyttede i 1979 fra bilos og hundelorte til Midtsjælland Regnemark ved Borup.
Jeg kørte igennem mange år hver lørdag på cykel til den nærmeste gård med økologiske malkekvæg og hentede 6 liter økologisk mælk. Og naturligvis dyrkede jeg selv grønsager i haven.  Vi mødtes i flere år hver måned i min stue, for at fordele varer indkøbt gennem det, der dengang hed Kamba. 
Kamba var en en græsrodforening, der tog kontakt til øko-gårde både i og udenfor Danmark og opkøbte deres varer, som kollektivister landet over bestilte.
Da jeg flyttede til Odsherred i 1988 med mand og børn, startede jeg igen en indkøbsforening og samlede lokale håbefulde, der ligesom min mand og jeg ønskede økovarer, fællesskab og lighed.
Vi gjorde det ikke udfra en forestilling om, at vi kender sandhenden, men fordi det for os gav mening og var svaret på vores opfattelse af god livskvalitet.

Vi, og folk fra lokal samfundet bestilte fx 10 kg rosiner, en spand 5 kg jordnødesmør, 15 kg hvedemel, 5 kg solsikkekerner, 5 kg røde kidneybønner, kaffe, 64 ruller ubleget toiletpapir, krydderier fra Sydamerika, tofu, grønne linser, røde linser, sesamfrø, hirsefrø, hørfrø, øko rengøringsprodukter og var der folk i nærmiljøet, der lavede pølser, smør eller grønsager, så kom de også på listen, over det man kunne bestille.

Lisbeth holdt regnskab med hvem, der havde bestilt hvad og på skift, stod vi for at veje af til hver familie. 
Sidegevinsten udover muligheden for at få økologiske varer var, at vi drak kaffe sammen, holdt fester sammen, lærte hinanden at kende, hjalp hinanden med pasning af børn, arrangerede markeder for lokalsamfundet - markeder med gøglere og boder med alskens lækkert. Vi skabte et landsbysamfund, hvor vi var forbundne.

Hvorfor gjorde vi det? Det var tiden! De store herregårde og godser var bosat af kollektivister, som ville økologi, nærhed, fællesskab og lighed. 
Læs her om KAMBA
Kamba eksisterer ikke længere, fordi den blev overflødiggjort. Flere og flere fik øjnene op for, at økologi er svaret på ren natur og sund mad, og flere og flere landbrug lagde om til økologisk landbrug. Dagligvarebutikkerne fik økologi på hylderne, i befolkningen er der en større forståelse for at økologiske varer nødvendigvis er dyrere end konventionel dyrkede varer, da der er flere omkostninger ved at dyrke økologisk.

Jeg oplevede Kamba større end det, at skaffe økologiske varer. Kamba var også svaret på landsbyfællesskabets afhængighed af hinanden, det at mødes i nærmiljøet omkring et dagligdags behov, at have brug for hinanden, at komme hinanden ved, selvom man måske ikke lige matcher intellektuelt, eller i status. 
Men landsbyer dør i dag en efter en ....

Nu er mine børn voksne, den yngste er 25. Jeg nyder at have børnebørnene på besøg og har ikke ansvar for, hverken deres opdragelse eller sunde kost, så jeg har ikke interesseret mig for, hvad der er i maden i mange år. Egentlig er jeg nærmest blevet lidt doven i den retning og forlader mig på, at jeg da børnene var små og gennem deres opvækst, satte mig ind i, hvad der er sundt og opbyggede sunde vaner.

Nå, men det var det fluor :-)
Så får min mellemste knægt lille Bjarke og faderen studerer på livet løs, hvad der findes i vores madvarer og i produkter, vi iøvrigt bruger i og på kroppen.
Mor bruger du tandpasta med fluor?
Han gør opmærksom på fluor, det er giftigt og det tilsættes tandpasta, og Egekilde danskvand, og Gud ved hvor ellers! Det findes også i meget emballage, bagepapir og slip-let pander, jeg bliver helt glad ved, at jeg aldrig har brugt bagepapir og også altid har haft mistanke til slip-let pandernes tefal eller teflonbelægning.


Prøv at se HER  hvor mange bivirkninger, der er ved indtagelse af for meget fluor - meget skræmmende! og HER en uddybende artikel om fluor og HER

Forbud mod plastikposer i Frankrig.

Mulepose, madpose, legetøjspose, nattøjspose, skopose, gymnastikpose ......

Bruger du en plastpose hver dag til din madpakke? Eller vil du skåne miljøet og benytter derfor papir istedet?

Det giver mening, at plastindustrien fortæller om undersøgelser, der viser at papir er lige så belastende for miljøet som papirsposer, og det er såmænd også ganske rigtigt , - men de vil jo gerne sælge plastposer, sååå!!!

Emballage er nu engang et kæmpe ressourcespild og belaster vores natur ud over alle grænser, så det gælder om, at nedsætte forbruget af emballage i det hele taget.

Men hvad pokker gjorde de dengang, der ikke fandtes plastikposer? I dag bruger vi dem jo hele tiden. De brugte stofposer og madpakken kan sagtens komme i en stofpose. Fordelen ved posen er at avocadoen, pæren eller mandarinen også kan være der sammen med madkassen.

         
  

Det vi kan se er slemt, men hvad værre er, så gemmer der sig små mikroskopiske plastikstykker i fx. body scrub, børnetandpasta og cremer, - altså!!!! læs HER

Se så her et vidunderligt tiltag i Frankrig, det kunne jeg tænke mig indført også i Danmark.        

Ingen plastikposer i Frankrig fra 2016

20.10.2014  16:35

Det franske parlament (l’Assemblée Nationale) har vedtaget et fuldstændigt forbud af plastikposer, som træder i kraft per 1. januar 2016, mens engangsservice afskaffes fra 2020. Afskaffelsen følger en allerede stor nedgang i forbruget af plastposer i detailhandelen, der i 2002 uddelte 10,5 milliarder plastikposer mod 700 millioner i 2011. Undtaget fra det generelle forbud er såkaldte "biobaserede" eller komposterbare poser.

 HER                         

Aino Møller

Aino Møller mødte jeg på vej hjem fra ferie i Nordjylland. Hun udstillede i Æbletoft sammen med mange andre lokale kunstnere. 
Jeg faldt pladask for hendes vidunderlige kakler. 
Aino mestrer med en helt enkel streg at give et ansigt på kaklen et ungt eller ældre udtryk, det er fascinerende.

Hun skildrer begivenheder fra hverdagen, så smukt og fuld af humør, så man bliver glad ved bare at kigge på dem. 
Hverdagen flyder mest i vores liv, så de uendelige gentagelser opvask, madlavning, bad, oprydning osv. fortjener at blive hyldet og forkælet, det forstår Aino Møller.

   

Dan Turell har også hyldet hverdagen, jeg præsenterede hans hyldest for en 6.kl. og de blev helt stille sad bare og lyttede, en dejlig oplevelse, lyt selv med herunder.

Mest af alt holder jeg af hverdagen

Vinterferie hjemme på Lykkedal.

Det skal ikke underkendes, hvor lækkert det er, at holde sin vinterferie hjemme.
Jeg har nået en masse. Ordnet andefolden til de kommende sommerænder og gæs, strikket og valket en taske, brødkurv, hjemmesko og bordskånere se dem på www.lykkedal-fritid.dk.
Det er en fest at valke, ulden bliver mishandlet i vaskemaskine ved 40 grader og ud kommer de lækre filtede sager. SKØNT.
Jeg fik også gang i symaskinen og syede tre små miniveste. Enten så sælger jeg dem i min butik eller også gemmer jeg dem til et barnebarn, der pludselig dukker frem.

Sundhed i alle kroge!

Sundhed i alle kroge.
Jeg er blevet så træt af den stigende tendes til at hylde det sunde, det perfekte, det ordentlige og det unge look.
Jeg er træt til benet, af menneskers trang til at dømme andre for deres levemåde og påtale hver gang, der tages et sug på en cigaret, eller hvis der lægges lidt for tyk ost på brødet.
Det er ikke til at holde ud!

Jeg har selv hele mit voksne liv, sværget til at spise øko grønt og kød, og det giver stadig rigtig god mening for mig. Da jeg var 20 og fik mit første barn, blev jeg interesseret i hvad man putter i munden. Dengang var økologiske grønsager ikke til at opdrive i de mange grøntforretninger på Istedgade, de så mærkeligt på mig, når jeg spurgte efter økologiske gulerødder. Sådan er det heldigvis ikke længere. Jeg fik et realitetschok dengang for 36 år siden, da det gik op for mig, at der var giftige farvestoffer i legetøj og endda i bideringe til babyer! Jeg købte derfor en bidering på apoteket, der garanterede, at den var uden giftige stoffer.
Det er naturligt for mig, at ville leve sundt, spise grønsager, ikke for meget fedt osv. Sådan har jeg opfostret mine unger, det har altid betydet meget for mig.

Men I dag hetzer man, oplever jeg, de overvægtige, rygerne og de ikke kondidyrkende. Jeg er helt enig i, at det er klogt at leve sundt og lytte til de ofte gode råd, der kommer fra sundhedsstyrrelsen, men jeg er ikke enig i, at drive klapjagt på mennesker, der ikke lever op til tidsåndens idealer. Det er som om, at lever man ikke op til tidsåndens idealer, så er det lig med, du har en dårlig livskvalitet, at du ikke evner at passe på dit helbred, kort sagt du duer ikke og bliver set ned på.
Men der er jo altså andet i livet at gå op i end sundhed og kost.
Jeg forstår godt, at lægerne vurderer, om det giver god mening, at operere på stærkt overvægtige eller storrygere, for det giver indiskutabelt healingsproblemer og risici for, at operationen slår fejl er større. Efter min mening er det facts, som både læge og patient bør tage med de deres overvejelser. Men det er ikke ok at gå til læge og når lægen hører, at du er ryger, så ser han kun en ryger og ikke personen, hvordan denne person ellers er spændt ud i livet.

I stedet for klapjagt på overvægtige, rygere osv. vil jeg langt hellere gå  i rette med fødevareproducenterne. Det giver ingen mening i min hjerne, at der kan produceres det værste skodmad og slet ikke i en tid, hvor der er så meget fokus på sundhed. Ikke alene produceres der usunde fødevarer, men den måde dyrene holdes på er også helt utilstedelige og ofte tæt på dyreplageri.

Så til fødevareministeren vil jeg rette en appel om, at rette fokus på vores fødevareproduktion. Det er, som jeg ser det uacceptabelt, at der er mere salt i cornflakes end i bacon, eller at der kan købes absolut næringsfattig toastbrød, der kun udmærker sig ved at sætte sig på sidebenet, at køerne ikke kommer på græs, at søer aldrig ser dagens lys og står bundet hele livet, at høner går på al for lidt plads, at kyllinger ofte har ætsede fødder, fordi de går i deres egen gødning.

Hvad siger du?

Hvid Gløgg

Hvid gløgg.

Det er helt nyt for mig, at man kan lave hvid gløgg. Det giver så meget mere mening at samle hyldeblomster i foråret, som man kan benytte til den hvide gløgg. 
Man kan også anvende æblemost i stedet for hyldeblomst, det skal jeg også prøve. Dejligt dufter det og smagen er stærk krydret af stjerneanis, kanal og reven skral af økoappelsin, nu skal det bare fortyndes med hvidvin. Uhmmmm!

Jeg brugte denne opskrift HER

Johannes Larsen museum

Kunstmuseum I kerteminde. 

Jan og jeg var på kroferie med mine gamle forældre. Og min søde mor lokkede os på Johannes Larsen museeum. Især Jan og min far var svære at lokke, men de kom da med ind og Jan så såmænd hele udstillingen, dog i et noget andet tempo end mor og jeg. Efter kaffen i lysthuset tog Jan  min lidt knotne far under vingerne og kørte til Kerteminde havn, mens mor og jeg så udstillingen færdig.´

 Hold da op at kunne male sådan, herunder havet der bare ligner helt utroligt. Så flot.

Her grønlændere der har være på fuglejagt, lyset fra Grønland er fanget her, bilder jeg mig ind - jeg har aldrig været på Grønland, men jeg er sikker på, at der er sådan et lys. Så betagende billede.

Og dette, - en flok svaner, der letter over fjorden. Det hænger højt oppe på væggen i fuld lys, ualmindelig flot, man kan næsten ikke få øjnene væk fra billedet. En super produktiv mand denne Johannes Larsen.

Det er så IKKE Johannes Larsen, jeg husker ikke kunsteren , men en pile-elsker som jeg, blev vildt inspireret.

Påskelam

Det er hvert forår meget spændende, hvornår vi får påskelam. Det er det første jeg gør om morgenen i marts måned er at skynde mig ud for at se, om vi har fået lam.
Vi fik i efteråret tre store får gotlandske får af naboen, og her midt i marts fik det ene får et yver så stort, at jeg var bange for, om noget var galt. Hun kunne dårligt gå, for det enorme spændte yver, der fristende stak en patvorte ud til hver side fra hendes bagben.
Men en eftermiddag kom de, - to vidunderlige skønne lam. Et gimmerlam og et vædderlam.

Jeg er samtidig ved at sortere ulden fra sidste år, men henblik på at sende det til et spinderi på Fyn. Jeg glæder mig til at få garn af egne får.
Vi har gotlandske får og så en race der skulle være det mindste får, det er en race fra Frankrig. De er meget små, fordelen er så at vædderen ikke kan blive den helt store belastning.

Snart er det påske.

Jeg holder meget af traditionerne, og snart er det påske.
Dog er det sært, som dagene bare skrider derudad, den ene efter den anden i en uendelig strøm - ubs! De er ikke uendelige!!!
Nå, men snart er det påske og de dage skal nydes.
Jeg er faldet over en fin lille anvisning på at brodere påskeæg, så det måtte jeg gøre.
Hobby-Nyt har mange inspirerende ideer til kreative gøremål, om det så er med træ, siv, garn, pil, stof, ler, perler, papir eller ----
Kig selv på  http://www.hobby-nyt.dk/  eller http://www.hobbylife.dk/

At male påskeæg med børn og børnebørn er nu nummer et. At finde de skrøbelige malede æg frem helt fra børnene var små, er meget bevægende.Vi brugte og bruger neglelak, guldfarve, vandfarve og tusch. 

Stor sorg når et æg, går i stykker, især når det er et børnenes afdøde far har malet,- men sådan er det jo. Intet varer ved, kun at efter hver dag kommer en ny dag.

Søde æggevarmere hæklet i bomuld.

Demin-flow

I vinterferien fik jeg et demin-flow. 

Jeg har i årevis gemt på gamle cowboybukser, dynebetræk og andre stofrester, fordi en dag så ville jeg gå igang med at sy.
Det skete i vinterferien 2012, de hengemte cowbukser og stofrester har ligget i mulm og mørke og ventet i ca. 20 år på dette.

Herligt jeg fik lavet et super flot, - synes jeg selv - sengetæppe.Nu mangler jeg bare at give det vattering og bagtæppe, det er et kæmpe arbejde at lave så stort et tæppe.Jeg vil rigtig gerne finde vattering af bomuld, men ved ikke om det findes??? 

Grydelapper af buksebagen.

Lommerne er blevet til et lille hus, syet efter en 20 år gammel opskrift fra Femina

Her er baglommen på et par gamle cowboybukser blevet til et par grydelapper. 
Men hvor er det svært at finde på en ordentlig strop, demin bliver jo meget tykt, så det duer ikke med en deminstrop - hmmm! pludselig finder jeg forhåbentlig på noget.

De sekskantede puder og grydelapperne har jeg fået min datters velsigelse på, - sådan nogle puder vil jeg også have mor, men de skal være grønne. Nuvel så må jeg igang med at sy sekskantede puder i grønt.

Flet med levende pil

Om vinteren har jeg et lækkert havearbejde.Pilene skal beskæres og der skal flettes af de smukke pil. Især er det fedt, hvis det er frostvejr, så kan jeg komme ud i søen og nå de pil, der gror der.

Jeg har flettet i flere år, men har kun deltaget et par gange på kursus, så mine kurve bliver lidt sjove, men de fungerer fint som kurve, så jeg er tilfreds.
Nu er jeg begyndt at flette med levende pil, det bliver utrolig smukt.
Nyd lige hvor smukke farver pilene har.

De skal så have lov at sætte rod og skyde friske blad i toppen, så til påske er de måske klar med fin grønt løv. Forår er lige om hjørnet.

Hønsestrik

Hønsestrikkede sweater til min datter, da hun var 3 år.
Ulden er plantefarvet - en periode i mit liv, hvor jeg lærte at spinde uld, filte og plantefarve.

Vi stod ude i haven med store gryder over bål og plantefarvede det ene bundt garn efter det andet i gule, brune og krap røde farver - vidunderlig tid.

Her er hun så 21 år gammel - min rappe datter.

T-shirtgarn.

Brød eller frugtkurve hæklet af stofstrimler.

  

Stolt barnebarn viser her sin bordskåner frem, som han selv har hæklet af T-shirtgarn. Det blev til den sødeste lille mariehøne, som hans mor blev meget glad for.