Søg i denne blog

torsdag den 9. februar 2017

Bornholmske grydelapper

Bornholmske grydelapper! 
Det første problem med at hækle flaget var, hvordan hækler man korset? Hvordan hækler man et lodret mønster?


Det har jeg nu fundet ud af, men hvor har jeg søgt og søgt på nettet!
Kig på linket her Tapestry Crochet rul helt ned på siden. Der er tre diagrammer, hvor diagrammet helt til højre viser, hvordan man hækler et lodret mønster fx. hvis man vil hækle flag med kors.
Diagrammet er HER

Jeg hækler rundt da flaget skal blive til en grydelap.
Som diagrammet viser, så skal man skifte mellem at hækle til højre på den ene runde og til venstre på den næste runde.
Runden til højre: 1.billede hækl røde fm hen til første grønne fm, stop med to løkker på nålen.Træk grøn igennem de to røde løkker og hækl 8 fm med grøn.Gør ligedan på næste side af grydelappen.


Runden til venstre: 1. billede: Hækl rød fm hen til den første grønne fm slut med en rød løkke på nålen. 2. billede: Stik ned i den grønne med rød til to løkker på nålen, træk grøn igennem og hækl 8 grønne fm. 3. billede: Den sidste grønne fm hækles ned i en rød og slutter med to grønne løkker på nålen, træk rød igennem og hækl rundt.






Slå  50 m op med rødt i en fastmaske-opslagning 
1. omg. ¤29 fm med rødt.8 fm med grønt  13 fm med rødt, og ligedan på den anden side. Der hækles rundt så grydelappen bliver i to lag.
Fm hele vejen rundt.
1. række 14 fm med rødt, Husk at hækle den hvide tråd med fra 8. fm. 8 fm med hvid.
Der hækles 14 rækker med rødt. 6 rækker med grønt og 14 rækker med rødt. Dog bliver det kun til 13 rækker rødt på den siden vor du skal hækle de to sider sammen, for du skal hækle stroppen i hjørnet på det mindste felt og helst med dobbelt garn for at få en god solid strop.
Stroppen: 20 fm med dobbeltgarn hækl den fast m fm i hjørnet og sy enegarnet godt fast.


lørdag den 26. november 2016

Ingefærte


Mod ondt i halsen og krilderhoste
1/6 2017

Revet ingefær 1-3 spks. efter behag
Økologisk citronsaft efter behag jeg bruger 1 spks.
Honning 2 tsk. 
Hæld kogende vand over i det revne ingefær i sien og lad det række et minut.

Det er en stærk te, som giver lindring med det samme.

Man kan dyrke sin egen ingefær, det skal jeg prøve. Læs HER

1/1 2018
Jeg fik tre ingefærrødder til at spire og de satte en halv meter lang græslignende stængel. Jeg satte dem ind inden kulde ville ødelægge dem, men i vindueskarm visnede de grønne stængler. Gad vist om de sætter nye friske stængler, når lyset vender tilbage?
Jo, de kom sig!

tirsdag den 9. februar 2016

Frie høns og grydelapper


Frie høns - nyklækkede kyllinger. Hønemor her snød mig og lå frit ude og rugede sine kyllinger ud, uden at ræven fandt hende. Hun under et skræppeblad og rugede i 21 dage. Heldigvis opdagede jeg hende, så jeg kunne  tage denne video. 





Et par grydelapper strikket i uld og derefter valket.

                                      
Hønen lægger først et æg hver dag i ca. 12 dage, så plukker hun sig for fjer på maven, så hendes nøgne hud kommer i direkte kontakt med æggene. Æggene skal under udrugningen skal have en rimelig konstant temperatur på 37,6 grader. 
Hønemor vender æggene mindst to gange hver dag og hun foretrækker at lægge æggene direkte på jorden, for at kunne holde den rigtige fugtighed i æggene, ellers kan kyllingerne ikke bryde ud af skallen. 
Hønen forlader i rugetiden reden ca. en gang i døgnet for at æde og drikke. Når kyllingerne skal til at klække, har hønemor kontakt med dem inde i ægget, kyllingerne pipper og hønemor svarer, på den måde er de allerede præget på mor, inden de kommer ud, - parate til at følge mors mindste lyd.
Hønemor bliver liggende ca. 2 dage indtil alle kyllinger er klækket, så drager hun afsted med sine kære små. 
Se også videoen her, jeg glædes ved at se, hvordan dyr nyder livet, når de får mulighed for, at udfolde deres naturlige adfærd.


                                       

                                 

mandag den 28. december 2015

Madspil

Jeg bliver så vred over al den mad, der smides ud!
Jeg vil tro, at hen ved 1/4 af alle de grønsager og frugter, der dyrkes i dette land ender i skraldebøtter allerede ved dagligvarebutikken. Det meste fejler intet, men er bare nær ved sidste salgsdato, eller en enkelt grønsag/frugt er rådnet i nettet, og så det ud med dem alle.
Det er simpelthen for galt!
Det kan åbenbart betale sig at have for mange varer på hylderne, i stedet for at have udsolgt! Det er tankevækkende, for tabet skal de nok få dækket ind, og hvem betaler for al den kasserede mad?

Det gør vi!
Jeg har i en måned modtaget en sæk hver uge. Meningen var at mine dyr, (får, høns og gæs) skulle have glæde af det, men de gider ikke spise peberfrugter, bønner, appelsiner, tomater og bananer. De æder kun gulerødderne, toppen af broccoli og æblerne. Så jeg har aldrig spist på mange peberfrugter, fyldte, stege, rå i salater, for man kan da ikke bare smide mad ud. Men jeg måtte kapitulere, det tager al for lang tid, at sortere de store sække i mad til fårene, til hønsene, til gæssene og til os selv. 
Tænk på:
Al den emballage de er pakket ind i!
Tænk på lønudgifterne, der ligger bag de kasserede grønsager!
Alle de sprøjtemidler, der anvendt for at dyrke!
Hvad betyder det for miljøet, at så meget mad bliver smidt ud!
Hvor meget mad bliver der kasseret fra husstandene!


Og igen er Frankrig på banen med forbud, sådan!
Se Frankrig forbyder madspil et sådant forbud kan jeg kun være enig i. 
Artiklen funderer over, hvordan den kasserede mad kan formidles videre til velgørende organisationer. Jeg ser det som en forudsætning, at madvarer sælges stykvis. Dels så kan man købe præcis det antal, man har brug for, derved bliver madspillet i husstanden mindre og dels er det kun den mugne appelsin, der fjernes og ikke alle appelsiner i nettet. Når en´ appelsin er rådden kasseres alle 8 i nettet, for naturligvis køber forbrugeren ikke et net med en rådden appelsin. Så mængderabatter og store pakninger er med til at øge madspillet.
Kunne det være en ide at ansætte kontanthjælpsmodtagere eller mennesker, der skal i nyttejob, som madspilsfordelere? De kunne lønnes med gratis fødevarer, som naturligvis ikke skal trækkes fra deres kontanthjælp. Aftagere af den kasserede mad kunne være herberger, vuggestuer, børnehaver, plejehjem, skoler, der udstyres med et bevis på deres aftale.

Vi sviner ganske simpelthen uden sidestykke vi mennesker. CO2 forureningen er et af resultaterne, men vi fortsætter stort set vores miljøskadelige adfærd. Det er som om, det ikke går op for os, hvor slemt det står til, før vi suser i afgrunden og så er det jo for sent. 
Tag nu fx luftforureningen i Beijing, som skyldes bilos! Når det er slemt, så det på med maskerne, og når lavtrykket letter og dermed smoggen, så det af med maskerne og livet går videre, som om intet er hændt indtil næste gang.

Jeg har før nævnt i et indlæg om plastikforurening her under Gammelkonesnak at Frankrig forbyder plastposer, her linket også her er jeg helt enig.


lørdag den 14. november 2015

Hæklet tæppe

Jeg er med på strikke og hæklebølgen, og benytter mest mit eget garn fra egne får.
Her et luksustæppe af det lækre Gotlandske uld. jeg har benyttet teknikken filethækling, det er jo super nemt, så man kan se krimi imens. 
Det første tæppe jeg hæklede blev solgt i gårdbutikken og ligger nu i en sofa på Vesterbro hos en ung familie.
Tæppet er valket ved 40 grader, som gør det fastere og tykkere.
Målene er 200 x 136

Kan købes for 1200 kr. holder hele livet.




søndag den 22. februar 2015

Befri åen

Lykkedalåen
Her på Lykkedal er en å for omkring 20 siden blevet befriet. 
Åen er åbnet fra sit drænrør i den øverste ende af marken og har selv fundet vej ned over marken og er ført tilbage til sit drænrør i det nederste hjørne af marken.
Gad vist hvor mange åer, der rundt om i Danmark sådan er lagt i drænrør???
Det synd og skam al den stund at en å er leveplads for rigtig mange af Danmarks vilde dyr, plus at åen giver vidunderlige oplevelser for mennesker.
Lyt med her til den dejlige lyd af rislende vand.



Igennem årene er Lykkedalåen blevet passet og plejet så den ikke stopper til og finder andre veje. Men i en lang periode er den ikke blevet passet, vandet begyndte at flyde over steder, hvor det var til gene, så jeg åbnede for drænrøret i øverste hjørne, så vandet kunne løbe væk gemmen drænet.

Men så gik mine drenge her ved kyndelmisse i gang med spade, skovl og motorsav og fik styr på åen igen, så nu risler den smukt i sit fald ned over marken, det er en lyd der har en positiv indvirken på mennesker, sjælen falder til hvile ved lyden.
Åen kommer fra Gammelsø, der ligger en lille kilometer væk, Klaus min salig mand byggede for omkring 20 år siden en portal til åen, der hvor den blev budt velkommen igen på jordens overflade, se med på videoen herunder, jeg viser først et godt stykke af åen, og ender oppe, hvor åen bydes velkommen til Lykkedal. Der ligger meget træ efter drengenes anstrengelser, meget af det skal skæres til brænde, men det er også vigtigt at lade træ ligge til svampe og bakterier jo mere råddent træ jo flere fødekilder til fugle.

Jeg googlede  for at finde lidt om nedgravede vandløb og stødte såmænd ind i Foreningen "Befri Københavns åer" som er på facebook se HER.
Så det er ikke kun på landet at åer af hensyn til landbrugsland er gemt under jorden. I byer er åerne gemt i rør af hensyn til veje, parkeringspladser osv. 
På på DKNYT fandt jeg en artikel fra april 2011 der fortæller om deres planer med at genskabe 9000 km vandløb.Læs HER 

Hvad tænker vi mennesker på ? Hvor skal dyrene være? Og hvor skal menneske nyde naturen? Når vi brokker os over at elefanten, næsehornet og tigeren er tæt på udryddelse, så skal vi da lige huske på, at vi selv har trængt den danske natur så meget op i en krog, at haren i dag er på listen over truede dyrearter.

Lykkedalåen ender sit overjordiske liv her se med.




lørdag den 14. februar 2015

Kyndelmisse

Kyndelmisse er en dejlig tradition, som jeg har genoptaget i min familie. Vi mødes og er aktive med vinterarbejde i haven, fælder træer, laver brænde, tænder bål. Inde ved brændeovnen spiser vi pandekager med æblesirup, ruller vokslys og synger kyndelmissesange. 



Men hvad er kyndelmisse? 
Det er d. 2. februar, der indtil 1770 var en helligdag i Danmark. Den har i gammel tid været en mærkedag for bønderne, der denne dag blev kaldt sammen af oldermanden, der tudede i hornet som signal til at mødes. Bønderne mødtes for at hjælpe hinanden med at få foderet til at strække indtil græsset igen begyndte at gro så dyrene kunne komme ud og æde græs. En´ bonde havde måske haft god roehøst og kunne derfor bytte med en bonde, der havde meget hø tilovers, men ingen roer. 
Denne afhængighed bandt landsbysamfundet sammen i gamle dage, man havde brug for hinanden.


Kirken tog dagen til sig som en lysfest. Alle lys der skulle bruges i løbet af året blev indviet og kyndelmisselys var gode, at tænde í tordenvejr og kunne holde onde ånder væk. Interessant som tidligere tiders trolddom eller heksekunst skinder igennem under katolicismen netop det, der gjorde de stakkels præster så bange for hekse, hvorfor mange kloge koner blev brændt på bålet. Min yndlingsbog der beskriver konflikten mellem katolicismen på den ene side og trolddom eller kloge koner/mænd på den anden siden er børnebogen "Heksefeber" skrevet af Leif Esben Andersen, en helt igennem gribende bog, så følsomt og vidende skrevet.

Kyndelmisse der betyder fakkel kandelaberlys fra latin missa candelarum dvs. lysenes messe, blev på gammel jysk blev til Kjørmes eller Kjærmessedag. I sangen "Det er hvidt herude" slutter sidste vers med " -- og så kom Kjørmes Knud". Knud er ikke navnet Knud, men vinteren der holder os fast i sin hårde knude altså frosten.
Vi er så vant til i dag at få sikre vejrprognoser. Fra de satellitter, der kredser rundt om jorden sendes informationer om tryk og temperatur de data behandles af super computere til at kunne forudsige vejret.  I gamle dage tog man kyndelmissedag varsler for at kunne forudsige, hvornår man slap ud af vinterens hårde knude. 
Flere af varslerne var fuld af dejlig humor.

Fx. Hvis det blæser så stærkt på kyndelmisse, at 18 kællinger ikke kan holde på en til, så bliver det tidlig forår.
En lille snemand i mangel af bedre lavet af bivoks.

Men hvor bliver vinteren af i år? 1. juledag vågnede vi op til nyfalden sne, og en efter en vågnede, så ud af vinduet og udbrød et " neeej se, hvor er det smukt". Sne og is er vidunderligt, selvom det er besværligt for trafikken.




Billederne her er taget i 2011, havet er frosset til og solen står lavt. Smuk og dejlig tur med børnebørn.

Kyndelmissesange
Det er hvidt herude  


Sneflokke kommer vrimlende   


 I sne står urt og busk i skju


 Vor sol er blevet kold 


 Spurven sidder stum bag kvist